mandag den 31. oktober 2011

Strikkeudfordringer på pind 2

Strik fylder meget hos mig. Nu er det ikke længere sofadriften, der driver værket, men strikkedriften: Hvornår kan jeg igen sætte mig med strikketøjet? Trods ihærdige forsøg har jeg aldrig oplevet runner's high - men knitter's high, dét kender jeg!

For tiden har jeg genoptaget projekt sømandssweater str. 1 år til en baby, jeg kender. Oprindeligt var tanken at lade det være optakten til en sømandssweater str. Lulu, men det er jeg nu gået bort fra. Der er selvfølgelig forskel på strikkeopskrifter, og nogle farver er nemmere at strikke i end andre. Men alligevel. Denne sømandssweater stødte jeg på i Faaborg (af alle steder), lavet på baggrund af en opskrift fra Familiejournalen (af alle steder). I min strikkefasthed blev det til glatstrik på pind 2½, mønsterstrik på pind 2. Suk et pillearbejde. På 1. pind i ribben knækkede min Knitpro træstrikkepind 2. Efter et par fejlindkøb endte jeg med Addis metalstrikkepinde, som kan holde til mosten (ud over en let bøjning).

Kroppen blev strikket uden de helt store problemer, med enkelte tilretninger. Ved det første ærme viste det sig, at boblemønsteret og udtagningerne karambolerede, og efter et par forgæves forsøg kastede jeg bittert strikketøjet fra mig. En Pebbles-trøje fra Rasmilla og et omstrikket halstørklæde af egen opskrift senere er jeg nu gået i gang igen. Denne gang er jeg mere tilfreds med resultatet, hvor jeg benyttede mig af disse udtagninger fra Drops.

I dag skal det så vise sig, om den lille ven overhovedet kan passe trøjen. Jeg skal nemlig passe ungen, mens faderen pumper jern (stakkels addikt som han er), og forhåbentlig kan jeg snige mig til at måle lidt på ham, mens han sover middagssøvn. Ja, altså barnet. Wish me luck!

Trods mine ringe evner som fotograf - og nusset dansk efterårsvejr - så er her resultatet so far:


Dagens råd: Varm kakao med flødeskum er godt. Så tag nu og pisk den flødeskum! Det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentarer? JA TAK!!