... hele dagen på underligste vis er præget af sløvsind. Normalt er det endda sådan, at Manden holder fri, og derfor er fredag lidt ekstra festlig, fordi det er optakten til en hel dejlig friweekend. Denne fredag - og weekend - arbejder Manden dog, og pludselig er det hele ikke så festligt. Om end jeg forsøger at overbevise mig selv om, at jeg så har hele tre dage at nyde at være alene hjemme i, så er glæden endnu ikke så stor.
Jeg venter også stadig på svar vedrørende et par jobansøgninger, jeg har ude, men jeg ved allerede, at det job, jeg rigtig gerne ville ha', er besat til anden side. Krepérligt. Til gengæld har de endnu ikke sendt mig mit afslag, som de havde lovet mig i går. Dårlig stil.
Egentlig burde jeg derfor gå i gang med at skrive endnu en jobansøgning meeen ... det er ligesom lysten lidt mangler. I stedet er jeg i gang med at strikke den første ud af to strikkeprøver som jeg skal ha' med til et oplæg om strikkegraffiti på Nordatlantens Brygge på søndag -
Efter lidt roden rundt i garndyngerne har jeg fundet et par nøgler merceriseret bomuld i en insisterende lyserød farve som jeg har doneret til formålet. Nu da jeg har strikket den første prøve næsten færdig, ved jeg så hvorfor jeg aldrig anvender den farve. Ikke desto mindre skal garnet ofres, så det aldrig mere skal fylde op i min garnkurv, og derfor fortsætter jeg ufortrødent. Måske er jeg så også selv skyld i, at det er en lidt underlig dag.
Jeg ville gerne krydre denne fortælling med et billede af min yndige strikkeprøve, men indtil videre strander jeg på, det jeg er genihukommet: At den relevante ledning til computeren er et ikke-identificérbart sted i mit opbevaringsrum. Bummer.
Dagens råd: Gråvejr kureres bedst med sommermusik, venners selskab og festlige drinks. Tak.
fredag den 31. august 2012
mandag den 27. august 2012
Essensen på en god blog ...
... er at indlæggene er nye og opdaterede. Blandt andet. Men siden jeg bestemmer her på siden, er det stadig ikke sådan det er. Andre skal dog være velkomne til at følge det gode råd.
I dag kan jeg konstatere, at jeg har for meget at sige til at belaste mine FB-venner med det hele. To indlæg inden kl. 12, så har man vist ligesom været der dén dag. I stedet kan jeg heldigvis udbrede mig her. Samtidig har en genoplivning af Lulus Hjørne længe presset sig på, og her kommer startskuddet.
Jeg er tilbage i byen, og bolig- og jobsituation er forholdsvis stabile. Det var mikroplanet.
På makroplanet har regeringen i dag fremlagt sit forslag til en finanslov, der nu gengives på alle platforme af Bjarne Corydans tæt sammenpressede kæbemuskler. Nyheder, der for sensitive sprognørder som jeg, absolut kun bør læses, ej høres. Som om faren for akut politisk åndenød og spinkvalme ikke var stor nok i forvejen. Hjælp til dem der ingen uddannelse har, fint nok. Penge til universiteterne, jo tak. Udvidelse af sporkapaciteten mellem Vamdrup og Vojens, jooo ... U-landbistand, domstole og forskning i fremtidens energi, jep. Så er der noget med erhvervslivet, der får bedre muligheder for at låne penge ud. Hm. Sidstnævnte lyder alt for meget som at fodre katten med dens egen hale, men det får være.
Konklusionen er i hvert fald, at BNP vil blive hævet 0,3 % i 2013, og beskæftigelsen vil blive øget med godt 11.500 stillinger - når der tages hensyn til de stramninger, der ligger bag finanspolitikken.
Så kære læser, tyg lidt på den. Det er kedelige fakta, jeg ved det, men de har stor betydning for vores samfund. Derfor er det også en god idé at interessere sig for finanslov 2013, selv når Corydans stramme kæbemuskler giver lyst til at skifte kanal. Hvad mener du om finansloven?
PS. Dagens gode råd: Finanslovsfrustrationer behandles bedst med en langsom teceremoni med den bedste japanske te.

Abonner på:
Opslag (Atom)